Et kviklån er en enkel og hurtig måde, hvorpå man kan låne små og store pengebeløb. Kviklån beløb mellem 500 - 40 000 kr.

Gældsfælden

Flere og flere havner i gældsfælden, og mange gør det fordi de har taget sms-lån eller andre lån. Arbejdsløshed, sygdom, barsel mm., kan betyde at man får svært ved at betale sin gæld og sine regninger. Påmindelsesbrevene og inkassokravene dukker op i postkassen og snart stikker man måske hovedet i sandet for at slippe for at tænke på økonomi. Andre tager nye sms-lån måned efter måned for at betale den gamle gæld og så havner man i en ond cirkel. Sagen er, at hvis du ikke tager fat i gælden, vil den vokse mere og mere, og inden for kort tid bliver det umuligt at betale den tilbage.

For at vide præcis hvordan det står til med din gæld, er det første skridt at finde ud af, hvor meget du egentlig skylder. Du er nødt til at tage hovedet op af sandet og begynde at åbne din post igen. Lav en sammenstilling af al gæld, du har. Måske var det værre end du havde troet, men tab ikke modet af den grund, nu har du jo taget det første skridt på vejen til at blive fri af gælden. Læg også et budget, hvor du sammenstiller alle indkomster og udgifter for at se hvad dine penge går til og hvor meget, du kan betale af hver måned.

Derefter er det tid til at finde ud af, hvilken gæld der har førsteprioritet at betale af på. Hvilke lån har den højeste rente? Hvad sker der hvis du ikke betaler og hvad tilkommer i så fald? Prioriter altid husleje, el, forsikringer, a-kasseafgift og lignende først. Det er de regninger, der giver de største konsekvenser, hvis du ikke betaler dem. Prøv at afbetal på dine lån, så hurtigt som muligt, men uden at tage nye lån. Undtagelsen er, hvis du får et banklån med lav rente, der giver dig mulighed for at afbetale kreditlån med stigende renter. Kontakt eventuelt de virksomheder du har gæld hos, og se om I kan aftale en afbetalingsplan. Mange gange kan de fryse renten eller lignende, hvis I bliver enige om en afbetalingsplan.

Prøv at skære ned på unødvendige udgifter, mens du forsøger at få styr på din økonomi. Kan du skaffe højere indkomster i en periode ved at tage ekstra arbejde? Kan du flytte eller sælge bilen for at skære ned på udgifterne? Når du lægger dit budget, bør du tænke over hvad målet med det er. Er det for at skabe et helhedsbillede af, hvad dine penge går til? Har du brug for at få overblik over din privatøkonomi for at få flere penge til rådighed? Vil du spare op? Hvis du bestemmer dig for et eller flere mål med din økonomi, så er det lettere at få inspiration og motivation til at forandre dine forbrugsvaner.


Giv karakter til Gældsfælden. Hvad synes du?
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading ... Loading ...
Copyright Kviklan.dk - Kviklån og Forbrugslån.